Stærkt signal på mobilen er ikke altid bedst
Mange tror – fejlagtigt – at jo flere “trin” mobilen viser for signalstyrken, jo bedre er kvaliteten af signalet og dermed også kvaliteten af en samtale eller en dataforbindelse. Dette er dog ikke rigtigt og herunder kan du læse lidt om, hvad der betyder noget og hvorfor du reelt ikke kan bruge mobilens signalstyrkemåler til noget.
Jeg bruger normalt en mobil med 2 SIM kort (kaldet Dual SIM), så jeg har god erfaring med, at det SIM kort, der viser stærkest signal ikke altid resulterer i den bedste samtale. Herunder ser du skærmen på min mobil, der viser signalet for de 2 SIM kort, når jeg sidder på mit kontor – signalet til venstre er umiddelbart lavest, men giver oftest den bedste samtalekvalitet.
Kvaliteten af det signal, der får en mobiltelefon til at virke, afhænger primært af “renheden” af signalet. Når der sendes et radiosignal på en frekvens, så vil dette signal blive forstyrret af andre signaler på samme frekvens eller nærliggende frekvenser. Disse forstyrrelser kaldes interferens.
Radioteknologien, der benyttes i moderne mobilnetværk kan tolerere et vist niveau af interferens, men over et vist punkt er der så meget interferens, at radiosignalet ikke længere kan transmittere et signal i en kvalitet, der er tilstrækkelig for at kunne forstås i den anden ende af forbindelsen. Dette oplever vi brugere som dårlig lydkvalitet eller ligefrem samtaler, der afsluttes ufrivilligt pga. netværket (dette kaldes et dropped call i fagsprog).
Denne afhængighed af interferens betyder, at selve signalstyrken er sekundær i forhold til interferensen. Man kan sagtens have et stærkt signal, der er udsat for høj interferens, og dermed giver en dårligere forbindelse end et svagere signal, der ikke er udsat for så meget interferens.
Da netværksoperatørerne selv er ansvarlige for frekvensallokeringen i netværket, er de også selv herre over interferensen. Men operatørerne er ikke alle lige gode til at planlægge deres frekvenser, hvilket resulterer i, at vi som forbrugere oplever en svingende kvalitet, der ikke nødvendigvis afhænger af signalstyrken, som mobilen viser os i skærmen.
Interferensproblematikken gør sig i øvrigt også gældende for trådløse netværk – også kaldet Wi-Fi – hvor der er en yderligere kompleksitet forbundet med, at traditionelle Wi-Fi netværk sender i et frekvensområde, der ikke er reguleret og dermed kan andre apparater skabe interferens, som kan være svær at identificere kilden til.