Siden opfindelsen af det trykte medie har det været god skik at udføre kildekritik, dvs. vurdere det man læser og hvorfor det er skrevet, så man kan fordøje informationen ud fra den rette baggrund. I disse tider med masser af fake news og meget udbredt adgang til skreven information er dette vigtigere end nogensinde.
Jeg er faldet over produktet SuperBoost Wifi i form af forskellige annoncer på internettet. Den første gang jeg stødte på det, var produktet beskrevet som et produkt, der blev opfundet af to danskere, der ikke kunne leve med deres arbejdsgivers bevidste brug af funktioner til at sænke hastigheden på internetforbindelser. Anden gang jeg stødte på samme produkt, handlede historien om en mand, der skulle til at arbejde hjemmefra, men hans internet var langsomt indtil en tekniker satte SuperBoost Wifi op. Hvis du lover at læse resten af dette blogindlæg først, så kan du efterfølgende se den side, jeg senest har fundet med dette produkt, ved at klikke her.
Hvis man læser historierne om SuperBoost Wifi, så bliver man præsenteret for en – for lægmænd – umiddelbart troværdig teknisk forklaring på, hvorfor SuperBoost Wifi virker. Problemet er bare, at de tekniske argumenter er komplet teknisk vås og helt uden hold i virkeligheden.
Nederst på disse sider er der dog også en fornuftig ansvarsfraskrivelse, der siger, at intet af det, der står på siden nødvendigvis er rigigt
Produktet, der sælges som SuperBoost Wifi, er en almindelig trådløs forstærker. En sådan kan have sin berettigelse og løse nogle dækningsproblemer i visse situationer, men den gør ikke noget af det, der påstås på de sider, der sælger produktet. Nederst på disse sider er der dog også en fornuftig ansvarsfraskrivelse, der siger, at intet af det, der står på siden nødvendigvis er rigigt – men hvor mange læser mon dette? Det er dog nok til, at firmaet bag siderne ikke kan komme i klemme juridisk, for de har forklaret, at det, der står, ikke nødvendigvis er korrekt.
Siderne, der promoverer produktet gør også brug af et andet trick, der desværre er meget udbredt. De har under historien om produktet præsenteret nogle opslag tilsyneladende fra tilfredse kunder på Facebook. Disse opslag, der ligner noget fra Facebook, er dog også opdigtede og er ikke fra Facebook. Du kan f.eks. se, at billedet ud for “personen” Natasja R. Keldsen ledes videre til en person på Facebook, der hedder Gladys Sanford, hvor billedet også stammer fra.
Min pointe med dette indlæg er, at hvis du ikke selv er i stand til at vurdere, hvordan dit tekniske problem skal løses, så er du bedst tjent med at spørge en person, som du stoler på har forstand på emnet
Min pointe med dette indlæg er, at hvis du ikke selv er i stand til at vurdere, hvordan dit tekniske problem skal løses, så er du bedst tjent med at spørge en person, som du stoler på har forstand på emnet. Omtale af produkter, der præsenteres som noget nær verdens ottende vidunder, der kan løse stort set alle dine problemer, er oftest for gode til at være sande.
