Hvad er gratis sikkerhed?
Hvis du så TV2 Nyheder her til morgen, hvor chef for Europols Cybercrime Center i Haag, Troels Ørting Jørgensen, blev interviewet, så er du nok ikke i tvivl om, at du skal bruge et sikkerhedsprodukt i form af antivirus (og firewall) på din computer.
Der findes mange antivirus og firewall produkter på markedet og nogle af disse er endda gratis. Men hvad betyder det egentlig, at et sådant produkt er gratis i forhold til et tilsyneladende sammenligneligt produkt, der koster penge at bruge?
Selve programmet, der beskytter din computer mod virus og andre trusler fra internettet, kan være ganske udmærket, selvom det er gratis, men den store forskel vil typisk ligge i muligheden for at få hjælp til produktet. I bedste fald er den officielle support kun tilgængelig via e-mail og kun på engelsk og i værste fald må man ty til uofficielle forum på internettet, der oftest også udelukkende er på engelsk. Man kan også betale sig fra at få hjælp med produktet, men prisen for den slags hjælp overstiger hurtigt prisen for at købe et fornuftigt kommercielt produkt fra starten.
Hvis man køber licens til at bruge sikkerhedsprodukter fra ESET, så indeholder købet adgang til dansk support via telefon eller e-mail direkte hos ESETs danske organisation. En sådan support kan vise sig uvurderlig i forbindelse med sikkerhedsprodukter og jeg vil anbefale, at man tænker sig godt om, inden man lader et gratis produkt være ens værn mod trusler fra internettet.
Slutteligt vil jeg lige fremhæve noget, som ovennævnte Troels Ørting Jørgensen også nævnte, nemlig at brugen af et fornuftigt sikkerhedsprodukt i form af antivirus (og firewall) ikke er garanti for, at man kan undgå trusler fra internettet – man bliver nødt til også at udvise sund fornuft, men ikke engang det er nogen garanti, men man minimerer absolut risikoen for problemer.
Klik her for at læse mere om ESET sikkerhedsprodukter hos AGR Consult: