4 myter om dine adgangskoder, når du dør

I det sidste halve år – siden planerne om IT-testamente.dk tog fart – har jeg hørt en del om, hvordan forskellige personer mener, det forholder sig med deres adgangskoder, når de dør. Herunder gennemgår jeg de myter, jeg oftest hører, og forklarer, hvorfor de oftest ikke holder i praksis. Og husk, når du er død, er det for sent at gøre noget ved det.

Myte 1: Jeg bruger ikke en adgangskode til Facebook og e-mail

Det er muligt, at du bliver logget på Facebook og e-mail automatisk. Det betyder dog ikke, at du ikke har en adgangskode til hver af dsse tjenester. Problemet med dette – i tilfælde af din død – er, at der er en forældelse på den mekanisme, der sørger for automatisk login, så hvis der går et antal dage mellem login på den samme computer, så vil tjenesten kræve en adgangskode, som dine efterladte så ikke har, og de kan dermed ikke få adgang, selvom du troede, at det ikke ville være et problem.

Myte 2: Adgangskoder skal aldrig ændres

Nogle tjenester kræver, at man ændrer adgangskode med jævne mellemrum eller ved hændelser, der indikerer forsøg på hacking af en konto. Desuden er det sikkerhedsmæssigt en god idé at ændre adgangskoden for en tjeneste med jævne mellemrum. Så det er en god idé at acceptere, at adgangskoder ændres og dette skal du tage højde for, når du planlægger, hvad der skal ske med de forskellige tjenester efter din død. Hvis du f.eks. får skrevet dine adgangskoder ind i dit almindelige testamente – som nogen advokater anbefaler – så skal testamentet opdateres, hver gang du ændrer en adgangskode, hvilket er upraktisk og dyrt.

Myte 3: Alle adgangskoder er skrevet ned

Jeg ser ofte, at adgangskoder er skrevet ned i en lille notesbog eller på et stykke papir. Dette er som udgangspunkt en god idé (hvis notesbogen eller papiret opbevares sikkert), men i praksis har jeg set en del eksempler på, at de nedskrevne adgangskoder ikke kan læses eller ikke er korrekte. Det giver ofte en falsk tryghed at stole på håndskrevne adgangskoder eller adgangskoder, der ikke jævnligt afprøves.

Myte 4: Mine børn eller børnebørn har styr på mine adgangskoder

Dette er desværre en almindelig opfattelse blandt ældre medborgere. Selvom du på et tidspunkt har givet dine adgangskoder til dine børn eller børnebørn, så er det ikke sikkert, at disse adgangskoder er korrekte, den dag du dør. Og kan børnene huske, at de har fået adgangskoderne – og kan de finde dem, når de skal bruges? Jeg har set en del eksempler på, at denne fremgangsmåde giver en falsk tryghed.

Løsningen: Opret et IT-testamente, der gør det nemt for dine efterladte

Hvis du opretter et IT-testamente, så undgår du de problemer, der kan opstå efter din død, hvis der ikke er styr på dine adgangskoder.

Et IT-testamente gemmer dine adgangskoder, men ikke før hver enkelt adgangskode er afprøvet, for at undgå fejl i adgangskoderne. Når du har et IT-testamente, kan du gratis opdatere adgangskoderne, når du ændrer dem i de forskellige tjenester. Når du opretter et IT-testamente, får du et dokument, som du kan lægge sammen med dine personlige papirer, hvori der står, hvordan dine efterladte får adgang til dine adgangskoder efter din død.

Læs mere om IT-testamentet på www.it-testamente.dk.

Leave a Comment