Kan du huske alle, du har mødt?
Sociale medier som Facebook, Twitter, LinkedIn, SnapChat og Instagram vinder mere og mere indpas i vores dagligdag. Der skrives mange steder om, at man skal tænke sig godt om, inden man deler information med “venner” på sociale medier, men kan man egentlig være sikker på, at alle ens “venner” faktisk er dem, de giver sig ud for at være?
Falske venner
Når man hører begrebet “falske venner” tænker de fleste nok på personer, der udgiver sig for at være en ven, men ikke opfører sig som en ven, når man vender ryggen til. Indenfor sociale medier er “falske venner” personer, der udgiver sig for at være en, man kender, men som i virkeligheden er en helt anden person.
F.eks. kan du opleve, at du får en venneanmodning fra “Jens Hansen” (navnet er her brugt som et opdigtet eksempel). Jens’ profilbillede er måske en hund eller et lille barn, der ikke hjælper dig med at huske, hvem Jens Hansen er. Navnet Jens Hansen er også tilpas almindeligt til, at du ikke lige kan huske, hvem det er. Men du kan se, at i har et par fælles venner, så selvom du ikke lige kan huske Jens Hansen, så må du jo kende ham – hvorfor skulle han ellers sende dig en venneanmodning?
Hvorfor er falske venner et problem?
Problemet er, at Jens Hansen nok slet ikke er Jens Hansen. I stedet dækker navnet Jens Hansen måske over en hacker, der er ved at opbygge en “vennekreds”, der kan hjælpe ham/hende med at nå et mål, f.eks. i form af et svindelnummer mod en eller flere personer i din omgangskreds. Folk har tendens til at stole på andre personer, hvis de kan se, at disse personer er en del af ens indirekte omgangskreds. Dette bekræftes af de fælles venner, der dog bare dækker over, at en enkelt person i din vennekreds ukritisk har accepteret venneanmodningen fra Jens Hansen, hvorefter Jens Hansen har fået lettere ved at få andre til at acceptere de falske venneanmodninger fra ham.
Hvordan kan en falsk ven bruge dig til svindel?
Efterhånden som svindleren får opbygget et netværk af personer i et geografisk område eller med tilknytning til en bestemt virksomhed, så kan svindleren begynde at udnytte dette. Eksempler på storstilet svindel for millioner af kroner er der en del af, men der er sikkert endnu flere eksempler på mindre svindelnumre, der ikke ser dagens lys. Der er flere eksempler på såkaldt “CEO hacking” – eller direktør-hacking på dansk – hvor en svindler via mail eller telefon kontakter f.eks. finansdirektøren eller en personlig assistent i en virksomhed mens direktøren er på ferie eller forretningsrejse. Svindleren kan ved brug af de informationer, der kan hentes via “vennerne” på sociale medier nemt finde et optimalt tidspunkt til et svindelnummer. Dette kan f.eks. gå ud på at få overført et større beløb til en udenlandsk konto under dække af, at det er til direktøren, der er på et hemmeligt besøg for at opkøbe en anden virksomhed.
Der er forskel på sociale medier
På et socialt medie som Facebook kræves to-sidet accept af et venskab. Dvs. at to personer skal være enige om, at de kender hinanden og vil forbindes på facebook. På et sådant socialt medie bør du kun være forbundet med personer, som du virkelig kender og som du ved, er dem, de giver sig ud for at være.
På et socialt medie som Twitter kan alle “følge” alle, dvs. at der ikke kræves to-sidet accept af en forbindelse. Da du ikke ved, hvem der læser det, du skriver på et sådant socialt medie, bør du aldrig skrive ting, som du ikke vil have spredt vidt og bredt.
