Gode råd om bedst levetid for dit batteri

batterierEfterhånden som mere og mere af vores daglige brug af elektronik omfatter bærbare produkter med et moderne batteri, er der brug for at gøre op med tidligere gode råd om, hvordan man opnår den bedste levetid for batterier – der er nemlig stor forskel på før og nu.
Et moderne batteri i denne sammenhæng er et batteri af typen Lithium-ion (Li-ion). De ældre batterier er af typerne NickelCadmium (NiCd) og NickelMetalHydrid (NiMH).

4 gode råd – der ikke er som de var engang

Ifølge denne artikel fra TV2 Tech så er det relativt simpelt at give dit moderne batteri de bedste betingelser – men disse betingelser er anderledes end dengang, der ikke fandtes Lithium-Ion batterier i de fleste elektroniske enheder.

1. Hiv stikket ud, når batteriet er fuldt opladet

Batteriet har ikke godt af at stå med opladeren i efter endt opladning, så det med at sætte telefonen til at lade op når man går i seng og så tage den ud af opladeren når man står op er ikke en god idé. Ligeledes er det heller ikke en god idé altid at have den bærbare PC koblet til en oplader.

2. Oplad ikke batteriet til 100% hver gang

Moderne batterier har bedst af ikke at blive ladet helt op hver gang. Med tidligere batteri-typer var det almindeligt kendt, at de helst skulle lades helt op hver gang, men altså ikke med de moderne Lithium-Ion batterier.

3. Lad batteriet op flere gange dagligt

Et moderne batteri har bedst af at blive ladet op flere gange dagligt, så hvis du lige er i nærheden af en oplader i 20 minutter så giv bare batteriet en opladning. Ligeledes hvis du befinder dig i bilen, så lad endelig telefonen op, når du kører.

4. Pas på høje temperaturer

Høje temperaturer (over 35 grader Celsius) kan give varige skader på et moderne batteri, så pas på batterierne, når du er ude om sommeren eller når du lader mobilen ligge i et solfyldt vindue. Kuldegrader under 0 grader Celsius får batteriet til at virke mindre godt men skaderne fra de lave temperaturer er ikke varige.

Leave a Comment