Har dit firma en professionel e-mail adresse?

Flere og flere nye og eksisterende kunder kontakter virksomheder via e-mail. Mange små virksomheder er startet med at bruge en privat e-mail adresse i virksomheden, og for en del virksomheders vedkommende er denne praksis fortsat, da man måske har syntes, at det har været for besværligt at skifte til en mere professionelt udseende e-mail adresse til virksomheden. Men det er nu ikke så besværligt – læs her hvordan.

Når man starter en enmandsvirksomhed bruger man ofte den private e-mail adresse som f.eks. hr.hansen@mail.tele.dk eller jensen1857@gmail.com. Dette er nemt og funktionelt, men signalerer ikke ligefrem professionalitet. I stedet ville en dedikeret e-mail adresse til virksomheden som f.eks. info@indtryksager.dk eller jens@x-fire.com sende et mere professionelt signal.

Og det er ikke så svært, som nogle måske tror. At få den rigtige e-mail adresse involverer 2 ting:

  • Find et ledigt domæne (det, der står efter @ i e-mail adressen)
  • Indstil domænet, så du kan sende og modtage e-mails

 

At finde et domæne, der præcist matcher ens firmanavn, kan nogle gange være svært, men hvis man tænker lidt kreativt og er villig til at acceptere et kompromis eller to, så kan det oftest lade sig gøre. På denne hjemmeside kan du lede efter ledige domæner: https://www.clichehosting.com/dk/domain/

Når du har fundet det rigtige domæne til din virksomhed, så skal det bestilles og indstilles. Udbyderen har oftest en service, der giver dig adgang til dine e-mails gennem et såkaldt webmail system. Dette er ikke altid optimalt og jeg anbefaler, at man vælger en løsning, der sender e-mails ind i et kommercielt system baseret på Microsoft Exchange teknologi. Dette kan f.eks. være ved at købe et abonnement på Microsoft Office 365 Business Essentials (eller Microsoft Office 365 Business Premium), hvor der medfølger Exchange.

Du kan sende og modtage dine e-mails på en Exchange server via programmet Outlook på din computer eller mobile enhed eller du kan benytte det webmail system, der følger med Exchange, kaldet Outlook Web Access. Dette er meget tæt på Outlook-programmet, men kører i en internetbrowser.

Hvis du vil vide mere om at få en professionel e-mail adresse, så kontakt mig hos AGR Consult.

 

Leave a Comment