Kan man stole på en nyhedsartikel?
Som det har været rapporteret i medierne de sidste par uger, er fænomenet med falske nyheder en stigende trend og en potentiel alvorlig trussel mod vort samfund – foruden at det tilsyneladende er en god indtægtskilde for uærlige mennesker. Læs f.eks. denne artikel i Jyllands-Posten.
Hvad er falske nyheder
Falske nyheder er, hvad betegnelsen siger: Nyheder, der ikke er korrekte. Dvs. at f.eks. en artikel på internettet er designet til at ligne en nyhed fra et velrenommeret medie men indholdet er “opfundet til lejligheden” enten for at skabe indtægter til bagmændene eller for at påvirke folks meninger.
En separat kategori af nyheder er nyheder, der ikke har noget specielt banebrydende indhold, men som via en interessant overskrift (kaldet clickbait) skaber trafik på en hjemmeside. Nyheden er som sådan ikke falsk, men overskriften står langtfra mål med indholdet.
Kan en falsk nyhed påvirke meninger?
Ja, desværre er mange mennesker lette at påvirke og læser ukritisk enhver nyhed, der ser en smule interessant ud. I valgkampen mellem Donald Trump og Hillary Clinton tidligere i år var der flere afsløringer af sådanne falske nyheder, der var skabt udelukkende med det formål, at skade modstanderens chancer for at blive valgt ved at påvirke vælgernes mening.
Senest har en falsk nyhed resulteret i en meget ægte trussel om atomkrig mellem Pakistan og Israel. Læs f.eks. denne engelske artikel fra CBS NEWS, hvor der også er et TV-indslag om indholdet.
En interessant overskrift – clickbait
En interessant overskrift er designet til at få folk til at klikke på et link, så man bliver ledt videre til den angiveligt interessante artikel. Hvis artiklens indhold langtfra står mål med den interessante overskrift kaldes det clickbait, men hvis “nyheden” tilmed er falsk, så er det ikke kun clickbait men direkte svindel. En sådan falsk nyhed er skabt for at lokke folk til en reklamefinansieret hjemmeside, så bagmændene kan tjene penge på at reklamer bliver vist til flest muligt. Alternativt kan bagmændene tjene penge på at installere malware (virus) på læsernes computere. Under alle omstændigheder handler det om, at få flest muligt til at besøge en hjemmeside.
Da det for nogle år siden pludseligt blev annonceret, at Michael Schumacher var død efter skiulykken, var det var en falsk nyhed, men mange hoppede i og ville læse nyheden. Bagmændene kunne sikkert ikke få armene ned…
Clickbait benyttes i øvrigt også af etablerede medier i dagens danmark. Klik bare lidt rundt på forskellige danske netaviser og vurdér selv. Som eksempel kan du jo starte med denne artikel fra BT, hvor overskriften nok lover lige lovligt meget i forhold til indholdet i artiklen…
Virksomheden Tekstspot har skrevet en længere artikel om Clickbait, som du kan læse ved at klikke her.
Hvad kan du gøre? Tag de kritiske briller på…
I den danske folkeskole lærer alle elever om kildekritik – det er tidligere end da jeg gik i skole for efterhånden en del år siden. Men med nutidens nemme adgang til alverdens information (og misinformation) er kildekritik vigtigere end nogensinde.
Danmarks Radio (DR) bragte i november 2016 denne artikel om et forsøg, hvor elever i en gymnasieklasse skulle prøve at skelne mellem sande og falske nyheder.
Du bør også foretage kildekritik når du læser noget. I princippet gælder det alt læsbart materiale, men i særdeleshed “nyheder” og “artikler”, hvor det ikke tydeligt fremgår, at materialet stammer fra et kendt medie. Det handler om at have de kritiske briller på, når man læser noget på internettet.
Du bør også være kritisk når du læser dette blog-indlæg og vurdere om forfatteren er en person, du kan stole på. Jeg håber, at din vurdering falder positivt ud… 😉
