Kendt antivirusprogram overså dette

Jeg hjalp i denne uge en god ven gennem mange år med at få computeren til at virke efter en virusinfektion. Infektionen var kommet fra en velkendt hjemmeside, der må formodes dagligt at blive besøgt af flere hundrede eller måske endda flere tusinde mennesker. Og der var et antivirus- og firewallprogram fra en anerkendt producent installeret på PC’en, men der skulle et ESET produkt til for at finde virusinfektionen.
Den berørte person, producent og hjemmeside er holdt anonyme.

Computeren havde opført sig mærkeligt siden besøget på hjemmesiden. På hjemmesiden bliver man bedt om at installere et stykke software, for at kunne skrive til firmaet bag hjemmesiden. Dette er normal praksis på nogle hjemmesider og er normalt ikke et problem.

Men tydeligvis kom der mere ned på computeren end det forventede stykke software. Sikkerhedsprogrammet på computeren meldte dog ikke om nogen problemer.

Da jeg kom ind i billedet, antog jeg ud fra de observerede fejlmeddelelser, at en virusinfektion ikke var den mest sandsynlige årsag til problemerne, men anbefalede alligevel en scanning med et ESET sikkerhedsprogram. Og der blev faktisk fundet en infektion, der stammede fra hjemmesiden.

ESET Internet Security er nu installeret på computeren, alle fundne infektioner er fjernet og computeren kører igen som før.

Husk dog, at et sikkerhedsprogram aldrig kan være 100% garanti mod infektioner, men det nedsætter risikoen for infektioner meget væsentligt. På AGR Consults hjemmeside kan du læse mere om sikkerhed til computere i private husstande her samt til computere i virksomheder her – og der kræves ikke, at du henter programmer ned på din computer for at læse det… 😉

Leave a Comment