Køb en ny skærm til din computer og spar penge på strømregningen

De computerskærme mange efterhånden bruger på kontorer og i private hjem bliver større og større. Og priserne falder og falder, så man i dag kan få en stor 24″ skærm til mindre end man skulle betale for en lille 15″ skærm for nogle få år siden. Og teknologien bliver også hele tiden udviklet så man faktisk kan spare penge i strøm ved at vælge en ny skærm – og man kan få et større og bedre billede med i købet.

Det nyeste smarte er en skærm, der holder øje med, om du sidder foran skærmen. Hvis du går væk, skruer skærmen ned for lysstyrken, så den bruger mindre strøm og efter kort tid slukker den helt, hvis du ikke er kommet tilbage. Når du så kommer tilbage, tænder skærmen straks, når du bevæger dig hen foran skærmen – og det virker faktisk (jeg sidder foran sådan en skærm, mens jeg skriver dette).

En hurtig beregning viser, at du kan spare omkring 300 kroner om året i strøm ved at skifte en gammel billedrørs-skærm ud med en ny 24″ skærm. Forudsætningerne for beregningen er:

  • Gennemsnitligt strømforbrug for den gamle skærm er 95W.
  • Gennemsnitligt strømforbrug for den nye skærm, når du sidder ved den, er 17W.
  • Gennemsnitligt strømforbrug for den nye skærm, når du ikke sidder ved den, er 5W.
  • Du har skærmen tændt 5 timer om dagen og heraf sidder du foran skærmen i sammenlagt 2 timer.
  • Prisen per kWh er 2 kroner.

Og der er også penge at spare, hvis du har en ældre fladskærm. F.eks. en typisk 17″ eller 19″ fladskærm, der bruger 35W kan resultere i en besparelse på omkring 100 kroner om året ved at skifte til den store og moderne 24″ skærm brugt i eksemplet.

Kontakt mig hos AGR Consult, hvis du er interesseret i at spare penge på strømregningen ved at købe en ny skærm.

Leave a Comment