Så nemt undgår du at blive en digital zombie
Begrebet digital zombie bruges om afdøde personer, der lever videre på sociale medier som f.eks. Facebook og udnyttes til reklameformål uden at der kan gøres noget ved det.
Politiken har skrevet om problemet i denne artikel fra september 2017. Kort fortalt handler det om en afdød person, der ikke i tide har taget skridt til at muliggøre sletning af vedkommendes profil på Facebook. Denne profil udnyttes nu til reklameformål i form af små “nyheder” fra en app, som personen på et tidspunkt har benyttet. For den afdøde persons venner på Facebook ser det ud som om personen sidder og benytter Facebook og dermed er levende endnu. For de nærmeste kan det være et emotionelt chok – for andre måske bare underligt.
Den nu afdøde person kunne have afværget denne situation, der river op i de efterladtes følelser med jævne mellemrum. Det er muligt at tage ansvar for ens digitale liv og oprette et IT-testamente, der sikrer, at den digitale arv, flere og flere af os efterlader, kan håndteres professionelt efter ens død.
Hvis personen i eksemplet herover havde oprettet et IT-testamente før døden indtraf, så kunne vedkommendes profil på Facebook være blevet slettet umiddelbart efter dødsfaldet og de efterladte ville ikke blive udsat for de emotionelle påvirkninger fra at se den afdøde på Facebook med jævne mellemrum.
Læs mere om IT-testamentet på www.it-testamente.dk.