Tænk dig om på facebook og andre sociale medier

På trods af relativ stor medieomtale er der igen i år mange, der tilsyneladende får midlertidigt solstik og skriver til potentielle indbrudstyve, at deres hus er tomt – en slags åben invitation til uhindret at komme forbi og tage, hvad man har lyst til.

Jeg skriver selvfølgelig om folks statusopdateringer på facebook og lignende sociale medier, der annoncerer, at vedkommende nu nyder ferien et andet sted end hjemme.

Jeg har ikke noget imod, at folk fortæller om deres ferieudskejelser, men der opstår et problem i de tilfælde, hvor de forkerte ser en statusopdatering, som dem jeg har vist i dette indlæg. Din forsikring kan nemlig nægte at dække et eventuelt indbrud, hvis du har udvist grov uagtsomhed, f.eks. ved at fortælle på facebook, at du er bortrejst – dette skrev jeg også om i et tidligere indlæg.

Tænk dig nu om og vent med at skrive om din ferie til du er kommet hjem igen – du nyder også ferien meget bedre, hvis du ikke skal tænke på facebook, mens du burde slappe af.

Leave a Comment